|

Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn
afholder møde onsdag den 8. april 2026 kl. 19.30
i Konfirmandstuen, Sdr. Jagtvej 1, Bagbygningen.
Hans Christian Bjerg vil holde foredrag om
NIVÅ GALEJHAVN
Flådebasen der aldrig blev bygget færdig
Da svenskerne i 1744 begyndte at bygge en havn for galejer i Landskrona, påbegyndte man i Danmark planlægningen af en tilsvarende galejhavn ved Nivå. Den skulle både bestå af en befæstning og en havn. Hele anlægget var under bygning 1753-57, men gik derefter i stå og blev i 1760 helt opgivet. Galejer egnede sig generelt ikke til de nordiske farvande, og de galejer, der var forudsætningen for hele projektet, blev aldrig bygget. Resterne af anlægget kan ses i dag ved kysten ud for Nivaagaard.
Hans Christian Bjerg, der som bekendt er Museumsforeningens næstformand, er orlogshistoriker og tidligere overarkivar i Rigsarkivet.
Bestyrelsen
23.marts 2026
NB. Museumsforeningens generalforsamling 2026 vil blive afholdt den 11. maj.
Til de der ikke fik hentet Årbogen for 2025, er der følgende muligheder:
Lokalarkivet er åbent, onsdage fra kl. 11 til 16 og torsdage fra kl. 12 til 16.
Adresse: Sdr. Jagtvej 4, 2960 Hørsholm.
|